Retrætekursus efterår 2012 - Vejen indad

Vejen indad

I sidste del af uge 42, altså i efterårsferien 17. - 21. oktober 2012, afholder Mariager Højskole igen retræte – også denne gang med et særligt ungdomsspor.

Det bliver fire døgn, hvor vi sammen i stilhed vil søge "Vejen indad" gennem oplæg, undervisning, bibelmeditati-oner, andagter og egentid med mulighed for individuelle samtaler med en af retrætelederne.

Vi vil i stilhedens fællesskab skabe rammer for, at vi hver især må søge indad til vor egen midte, til hjertets centrum og åbne hjertets dør for et ægte møde med Gud, som nænsomt ”står ved døren og banker på” (Åb. 3.20).

Derudover byder vi også på dejlig mad, skøn natur og gode værelser. Tag endelig travestøvlerne med, vi ligger lige ved skov og fjord.
Igen i år har vi et særligt ungdomsspor for deltagere under 30 år.

Erfaringsmæssigt er flere af deltagerne på retræter i Mariager med for første gang. Vi gør en del ud af at hjælpe både nye og lidt mere erfarne deltagere godt tilrette, og vi har fået meget opmuntrende tilbagemeldinger. En fyldig introduktion og hjælp til enetiden fremmer, at stilheden bliver så frugtbar som mulig. Der er naturligvis ingen retrætegæster som overlades til sig selv.

Alle retrætegæster tilbydes eneværelser.

Kurset arrangeres i samarbejde mellem Mariager Højskole, Farmen Netværk og Dansk Oases Diakoninetværk.

Undervisere:

Peder Poulsen - Åndelig og menneskelig vejleder. Arbejder freelance ud fra Farmen Familierådgivning. http://www.farmenfamilierådgivning.dk/

Holger Madsen - Meditationslærer. Arbejder med kristen meditation og undervisning ud fra Diakonissestiftelsen. http://www.kristenmeditation.dk/

Elsebeth Dedieu - Samtaleterapeut og retræteleder. Siden 1996 ansat i Folkekirken som sognemedhjælper. http://www.samtaleterapeuten-vejle.dk/

Jakob Vagner - Højskolelærer på Mariager Højskole, bl.a. inden-for området med kontemplativ spiritualitet.

Anna-Sofie Aamand - Pædagog og pilgrimsvandrer. Unglærer på Mariager Højskole. Særlig opgave som værtinde på retræten.

Sted: Mariager Højskole, Hjulhusvej 12, 9550 Mariager. http://www.mariager-hojskole.dk/

Program: Retræten begynder onsdag d. 17. oktober 2012 kl. 16.30 med mulighed for ankomst og indkvartering - og en lille kop kaffe - fra kl. 15.
Retræten slutter søndag d. 21. oktober kl. 15.30.
Der er stilhed fra aftenbønnen onsdag aften til morgenmaden søndag morgen.

Pris: Deltagelse i retræten koster kr. 1.195,- for alle fire døgn alt inklusive.
Der er mulighed for rabat for unge under 30. Kontakt kontoret.

Tilmelding: Tilmelding gerne snarest og inden d. 17. sept. 2012. - Tilmeld dig gerne HER.


http://www.kristenmeditation.dk/